Lad det være slået fast med det samme, frokost og badedelen er kun en højsæson ting (juli/august), mens kirkedelen med fordel kan kombineres med andet på andre årstider.

Vi startede hjemmefra efter morgenmaden, ikke noget stress, sådan ved 9:30 tiden. Første stop var La Cattolica i Stilo. En rask lille tur, uden de køremæssige store udfordringer. Der kan køres fra ved Montesterace og ad bjergvejen. Det er en meget fin tur, uden at det på noget tidspunkt bliver rigtige bjerge. Alternative køres længere mod syd, til den lidt større landevej mod Stilo. Begge er fine veje, men er man ikke til så mange bjerge, så vælg at køre lidt længere as SS106 og vælg den store landevej – der skal nok komme bjergkørsel senere.

Velankommet til La Cattolica, som står smukkest med sol på om formiddagen, indtog vi den lille kirke, nogen vil endog kalde det en meget lille kirke. Der er ca 100 at gå fra parkeringspladsen til selve kirken, og retur på parkeringspladsen er det på sin plads at få væskebalancen i orden. Dette er en af de få seværdigheder hvor der faktisk ligger en lille snack-bar ved parkeringspladsen. Næsten som at være med Spies.

Efter kaffen, begav vi os ud på turen mod stilheden og kirken i grotten ” Santuario Monte Stella”. Jeg skal ikke her prøve at beskrive vejen, men lidt i retning af ”tilbage til vejen og til højre indtil du ser skiltet med henvisningen”. Vi vil anbefale GPS, men det er faktisk så enkelt som beskrevet.

Da vi besøgte stedet var det sidste stykke af vejen lukket, men vi parkerede ved en skyggefuld parkeringsplads, med mange borde og bænke, og gik de sidste par hundrede meter.

Det viste sig at være turens højdepunkt, da vi fra grotten hørte salmesang. Vi stod oppe og kikkede ned på den sidste del af andagten. Bag efter gik vi ned og tog hele kirkerummet i øjesyn.

Vel tilbage på parkeringspladsen, og klar til at fortsætte, blev vi forsinket en times tid (mest for at forklare at man sagtens kan nå det under normale omstændigheder) fortsatte vi mod syd, over bjerget og pludselig kørte vi på et helt flat stykke vej, langs floden. Så var det blot at køre mod S.Nicolai. Lidt svært præcist at finde stedet, men at følge vandet opad er nok det bedste hint vi kan give.

Nu ankom vi lige efter frokost, og det var tydeligt at der havde været fyldt ved bordene under maden, og nu lå de fleste i skyggen under parasoller, palmer eller træerne, eller nød at ligge i det stykke flod der var lavet om til en ’vild fos’.

Lidt forsigtigt stillede vi bilen, og søgte mod stedets udsalgssted for at få lidt mad. Familien som stod for stedet var flinke og service minded, og i løbet af ingen tid havde de fundet både et bord, noget kold vin og lagt mere brænde på grillen. Så sad vi der, midt i eftermiddags-varmen, i skyggen under store træer og spiste, mens nogle dansede, andre sov og børnene sprang i vandet.

Her er mulighed for alle til at foretage sig lige det man vil, sove, bade eller måske bare sidde i skyggen og nyde et glas vin.

Hjemturen gik direkte langs floden til SS106, så ikke mere bjergkørsel.