Overskriften fortæller jo det meste – og alligevel.

Silenzio – stilhed. Det er kendetegnet for dette sted. Senest (2014) var et lille stykke af vejen faldet sammen, så den sidste del af turen er til fods, hvilket blot gør indtrykket endnu stærkere.

Stedet benyttes af troende, som ønsker tid og ro til fordybelse af deres religion (katolisme), og det skal naturligvis respekteres.

Vi ankom sidst på formiddagen, og da vi nærmede os grotten, var der en andagt i gang. Det er nærmest umuligt at beskrive hvor smukt 6 mænd i deres bedste alder kan synge, når lyden kommer fra det inderste af en grotte. Vi stod 8-10 turister spredt over den trappe som fører ned til selve kirkerummet og overværede afslutningen på andagten. Det var nærmest med ærefrygt at vi efterfølgende tog kamera’ene frem og forevigede det vi nu var kommet for. Vi listede rundt, næsten uden at sige noget . Selv teenagerne listede tavse rundt.

Tilbage udenfor grotten fornemmede man fortsat den magi som tiltrækker de troende. En fantastisk stilhed, i en fantastisk natur.

Se og lyt også til hjemmesiden.